Broen Lab

Broen Lab Division har siden august 2000 anvendt Sherlock Dokumentstyring, Sherlock Log og Sherlock Kalibrering / vedligehold med stor succes. Helt fra starten har vi haft glæde af den meget enkle, overskuelige, gennemtænkte og funktionelle opbygning som Sherlock er et godt eksempel på.

I forbindelse med opgradering til ISO 9001:2000 valgte vi at implementere nyeste version af Sherlock Dokumentstyring for at vise arbejdsprocesser via flowdiagrammer, dvs. "mindre tekst og mere grafik". Ved hjælp af hot spots på billederne blev sammenhængen mellem processerne og snitfladerne for brugeren nemmere at overskue.

Broen

 

Udover muligheden for implementering af diagrammer afspilning af videoklip mm. er der mulighed for tilpasning af brugerflader (processpecifik) hvilket gør systemet endnu mere overskueligt.

For frekvensbrugere af Sherlock er adgangen til oplysninger endnu mere simpel og derfor oplever vi nu at grupper, som ikke tidligere søgte oplysninger, er begyndt at bruge styresystemet som opslagsbog, når noget er uklart.

Vores ledelsesinformationssystem er nu opbygget med udgangspunkt i et billede af "vores hus", som understøttes af underliggende diagrammer, Q-procedurer og Q- instruktioner.

Er man ikke interesseret i at gå den "lange" vej gennem procesdiagrammerne kan direkte adgang via oversigten i venstre side, vælges.

Ud over Sherlock Dokumentstyringsdatabasen linker vi processer sammen på tværs af andre Sherlock databaser. Afvigelsesbehandling, intern audit, ledelsens evaluering, udvikling og konstruktion, kundetilfredshedsanalyser, m. fl. er segmenter som anvendes i stor skala pga. gennemskuelighed. Samtidig er det muligt at styre aktiviteter, dokumenter og store mængder af informationer.

Da vi anvender Lotus Notes platformen nyder vi godt af de søgemuligheder som er fælles for en lang række af produkterne. Fritekstsøgning er en vigtig funktion som bruges mange gange om dagen hvis man skal finde en reklamation, et måleværktøj eller et dokument som man lige kan huske et ord eller tekststreng fra. De forskellige oversigter i Sherlock er i langt de fleste tilfælde meget dækkende for det daglige behov.

Vi har kun i ganske enkelte tilfælde fundet det nødvendigt at foretage tilpasninger af Sherlock databaserne og i den forbindelse ydes der en meget god support.

Sherlock databaserne bærer tydeligvis præg af, at de er designet af personer som har et indgående kendskab til den faktiske anvendelse af et effektivt ledelsesstyresystem.

Hvis du er interesseret i at høre mere om Broen Lab Divisions erfaringer med brugen af Sherlock Databaserne, er du meget velkommen til at kontakte mig.

Lars Søberg

Quality Manager /BROEN LAB Division

Skovvej 30 - 5610 Assens - Denmark

Office (+45) 64 71 20 95 las@broen.com

http://www.broen.com

 

Til Forsiden